Har madbloggere magiske køkkenevner?

Gulerodskage med flødeostecreme

gulerodskage
Denne opskrift er oprindeligt fra Cute Carbs. Jeg bagte kagen med stor succes og på 1,5 dag var den pist væk. Det er klart en af de bedste gulerodskager, jeg har smagt. Det var helt nyt for mig, at putte abrikoser i sådan en kage, men det var lækkert. Dog lagde de sig mest nede i bunden.

Opskrift på gulerodskage:

4 æg
100 g sukker
120 g brun farin
1 strøget tsk salt
2 tsk kanel
2 tsk bagepulver
1,5 dl olie – Jeg brugte økologisk, koldpresset rapsolie. 
180 g mel
4 store gulerødder (300 g)
50 g finthakkede tørre abrikoser Her brugt jeg cirka 75 g istedet. 

Sådan laver du gulerodskage:

    • Pisk æg, sukker og farin godt sammen
    • Bland hvedemel, salt, kanel og bagepulver sammen og rør det i dejen
    • Tilsæt olien
    • Vend til sidst de revne gulerødder og de finthakkede abrikoser i dejen
    • Fordel dejen i en smurt springform (20 el. 22 cm) Det fungerede fint for mig at bruge en form med hul i midten, jeg synes selv, det pyntede på kagen. 
    • Bag kagen ved 175 grader ca. 50 minutter (alm. ovn, ikke varmluft. Min kage fik desuden kun 45 minutter.)

Cheese-topping:
75 g blødt smør
150 g flødeost – Jeg brugte alm. philadelphia
100 g flormelis
Korn fra en vaniljestang
Smag til med saft fra en økologisk citron – jeg vil helst have det sødt, så jeg brugte kun en lille skvis, nok svarende til en teskefuld.

Derudover pyntede jeg med frysetørrede hindbær. 

Jeg vil klart anbefale Cute Carbs og især denne kage. Spring ud i det – I vil ikke blive skuffede 🙂

// K

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har madbloggere magiske køkkenevner?